Rasmus Bjerg om ny værtsrolle: Ingen fine fornemmelser

Rasmus Bjerg er helt tilfreds med sin rolle som vært for det nye TV 3-program. Foto: TV3
Udgivet Opdateret

Rasmus Bjerg er vært på Tv 3’s nye programserie “Helt i skoven”, hvor flere tidligere reality-deltagere også er med

Mandag den 22. februar starter en ny programserie på TV 3 – “Helt i skoven”.

Her skal Rasmus Bjerg og Signe Lindkvist kommentere, mens en række kendte danskere tager deres venner med i skoven.

Blandt de kendte er der en række reality-deltagere som Gustav Salinas, Amalie Kronil fra Paradise Hotel samt hendes kæreste Nicklas Bust fra Bikini Island.

At det er reality-deltagere, skræmmer ikke Rasmus Bjerg.

– Vi skal da ikke underkende, hvad publikum gerne vil se. Jeg har ingen fine fornemmelser, hvis reality er, hvad folk vil se, siger han til Her og Nu.

Ikke for fin til noget som helst

Som i sangen “Fugt i fundamentet” fortæller Rasmus Bjerg, at han ikke er for fin til noget som helst.

– At blande blod med dem gør ikke noget som helst. Så længe jeg også nogle gange står og laver noget helt andet. Jeg synes jo netop, at det er det, der gør det sjovt for mig at være i mit fag, at jeg skyder så meget med spredehagl, som jeg gør, siger han il ugebladet.

Men han sætter dog grænsen et sted:

Han kommer aldrig til at lave Paradise Hotel.

Powered by Labrador CMS