Jubler over besøg fra Mary
Dronning Mary indvier den 12, maj det nye Aalborg Universitetshospital
Torsdag blev det officielt, at dronning Mary den 12. maj klipper snoren, og dermed officielt indvier det nye Aalborg Universitetshospital.
Og i det nordjyske har udsigten til royalt besøg skabt jubel.
"Det er en stor dag for hele Nordjylland – og vi er både stolte og glade for, at Kongehuset er med til at fejre milepælen sammen med os, skriver Aalborg Unioversitetshospital i et opslag på Instagram.
Opslaget indeholder også et billede af dronning Mary.
Nordjyllands hidtil største
I de nye rammer samler hospitalet behandling, forskning og uddannelse i tæt samarbejde med Aalborg Universitet og University College Nordjylland.
Samtidig bliver psykiatrien integreret.
Det nye Aalborg Universitetshospital er med sine ca. 180.000 kvadratmeter Nordjyllands hidtil største byggeri.
Den samlede anlægsramme på ca. 7 milliarder kroner.