David Dencik med i ny Batman-film
Skuespilleren har fået rolle i gyser om skurken 'Clayface'
Den dansk/svenske skuespiller David Dencik får en rolle i Hollywood filmen, lyder det i omtalen fra Warner Bros i forbindelse med den første teaser til 'Clayface'.
Det skriver Kino.dk.
Internationale produktioner
Hvilken rolle han spiller, er endnu ikke offentliggjort, men det er langt fra første gang, han optræder i internationale produktioner.
Dencik har tidligere medvirket i blandt andet 'Tinker Tailor Soldier Spy' og Bond-filmen 'No Time to Die'.
Filmen bliver en rendyrket gyser og tager udgangspunkt i den klassiske Batman-skurk 'Clayface'.
Voldsom forvandling
Den første teaser trailer viser et body-horror mareridt, hvor en mand gennemgår en voldsom forvandling, lyder det videre.
Historien følger skuespilleren Matt Hagen, der får sit ansigt vansiret og i desperation opsøger en forsker, som forvandler hans krop til ler.
Udviklingen sender ham ud i en skræmmende nedtur, hvor han ender som et hævngerrigt monster.
'Clayface' får premiere i biograferne den 22 oktober.