Stormester-vært bryder tavsheden om brud

Lasse Rimmer fattede ikke, at forholdet var slut 

Offentliggjort

Lasse Rimmer sætter nu ord på bruddet med Line Hoffmeyer efter ti år sammen.

I 'Podimo'-podcasten 'Så har vi balladen' fortæller komikeren og 'Stormester'-værten, at forholdet i virkeligheden var slut længe før, det gik op for ham.

Havde trukket sig mentalt

TV-vært Lasse Rimmer sammen med eks-hustruen, Line Hoffmeyer.

- Mit parforhold døde for et par måneder siden. Min ekskærestes parforhold døde for over et år siden, siger han, ifølge B.T.

Ifølge mediet forklarer han, at Line Hoffmeyer mentalt havde trukket sig fra forholdet, inden han selv nåede at forstå, hvad der var sket.

Blive eller gå

Det førte til, at han til sidst stillede et ultimatum, hvor hun måtte tage stilling til, om hun ville blive eller gå.

Parret dannede par i ti år, blev gift i 2019 og gik fra hinanden i 2021, før de senere fandt sammen igen.

Nu er forholdet endegyldigt slut, og Lasse Rimmer er igen single, men er ikke helt klar til det nye liv.

Powered by Labrador CMS