Lancere ny politi-serie 

En helt ny reportageserie, 'Grænsepolitiet', får snart premiere på Kanal 5 og HBO Max

Offentliggjort

En helt ny reportageserie, 'Grænsepolitiet', får snart premiere på Kanal 5 og HBO Max.

'Grænsepolitiet' kommer til at give et indblik i Udlændingekontrol Vests arbejde med at beskytte Danmark mod grænseoverskridende kriminalitet. 

Serien følger politiets indsats ved den dansk-tyske grænse, hvor der fokuseres på alt fra indsmugling af ulovlige stoffer til trafficking og ulovlig indrejse. 

Serien har premiere den 4. februar.

Det skriver Warner Bros. Discovery i en pressemeddelelse. 

Serien følger politiets indsats ved den dansk-tyske grænse, hvor de fokuserer på alt fra indsmugling af ulovlige stoffer til trafficking og ulovlig indrejse

Billund Lufthavn 

Serien viser også politiets arbejde ved mindre grænseovergange og i transportmidler som tog og færger, hvor der kontrolleres for illegale personer. 

UKA Vest (Udlændingekontrolafdeling Vest) anvender avanceret teknologi som automatisk nummerpladegenkendelse for at identificere mistænkelige køretøjer. 

'Grænsepolitiet' dækker også toldkontrol i Billund Lufthavn, hvor pakker og bagage undersøges for ulovlige varer.

En helt ny reportageserie 'Grænsepolitiet' får snart premiere på Kanal 5 og HBO Max
Powered by Labrador CMS