Stjerne gik amok på bagsædet af politibil

Den 19-årige mand var yderst hård i mælet mod en kvindelig praktikant.

Jeremy Banks ses her i en kamp for Tennessee Volunteers iført nummer 33. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Det amerikanske politi har frigivet en video, der viser, hvordan den 19-årige stjerne in spe Jeremy Banks agerede under en anholdelse tilbage i september.

Til daglig spiller Jeremy Banks på University of Tennessees amerikanske fodboldhold Tennessee Volunteers, men den 15. september blev den unge stjerne stoppet af politiet, da han havde foretaget en ulovlig uvending. Det skriver TMZ.

Artiklen fortsætter under videoen.

Da politiet for undersøgt den 19-åriges forhold står det klart, at der er et udestående med politiet i form af en trafikbøde, der ikke var betalt. Og det var nok til, at manden blev anholdt.

Den unge stjerne beder betjentene om at ringe til holdets træner Jeremy Pruitt flere gange under anholdelsen og forklarer, at han altså spiller for det lokale football-hold. Da det lykkedes betjentene at få fat i træneren, så forklarede træneren, at han var klar over, at den unge spiller havde en bøde, som han manglede at betale – men ikke, at Jeremy Banks var efterlyst af politiet for ikke at møde op i retten.

Gik amok

Og i bagenden af politibilen fik Jeremy Banks’ frustrationer frit løb.

– Jeg kan ikke lide politiet, bro, sagde spilleren.

Men senere kigger Jeremy Banks på en kvindelig praktikant, der er med under politiets kørsel og så åbner han munden.

– Du vil ikke være en praktikant, fordi hvor jeg er fra, der skyder vi betjentene. Jeg er fra Memphis, Tennessee, lyder det fra Banks.

Det lykkedes for spilleren at køle ned – og på vej mod arresten endte han endda med at uddele komplimenter og synge sange.

Officiel undskyldning

Det er næppe nogen overraskelse, at Jeremy Banks tirsdag udsendte en officiel undskyldning til både sin familie, University of Tenneseee og politiet.

– Jeg fortryder mit sprogbrug og min attitude, forklarer spilleren og fortsætter.

– Jeg har stor respekt for vores politimænd og kvinder, og jeg er pinlig over min opførsel den aften. Det er ikke, hvem jeg er. Jeg lover at være en bedre repræsentant for University of Tennesee fremadrettet, lyder det.

Samtidig forklarer Jeremy Pruitt, der er Jeremy Banks træner, at sagen vil blive behandlet internt, men at hans opførsel og kommentarer er uacceptable og putter ikke alene ham selv, men også hele skolens football-program i et dårligt lys.

Powered by Labrador CMS