Smed 3,4 millioner for en uge

Spyro Malaspinas scorede kassen på at udleje sit palæ til Rihanna

Udgivet Opdateret

Spyro Malaspinos, der er blevet mangemillionær i dollar på internetsikkerhed, anede ikke hvem, der skulle flytte ind.

Men da han via et bureau blev tilbudt 500.000 dollar, det er 3,4 millioner kroner, for at udleje sin 600 kvadratmeter store bolig i Phoenix, USA, i en uge i forbindelse med Super Bowl i februar, slog han til.

Så stor er stoltheden ikke

Det fortæller han i et interview med The Wall Street Journal.

- Så stor er min stolthed altså heller ikke. Jeg har intet imod at flytte i en uge for 500.000 dollar, siger han.

Spyro Malaspinos fortæller også, at beløbet dækker mere end to års afdrag på boligen, som han købte for 7,3 millioner dollar i 2022.

Står i et dilemma

Senere fandt han ud af, at det var Rihanna, der optrådte ved Super Bowl, som var lejeren.

Og nu står Spyro Malaspinos, der er glad for boligen, i et dilemma.

Siden det er kommet frem, at Rihanna har boet der, er han nemlig af flere omgange blevet tilbudt gigantiske summer for den.

Rihanna Smed mere end to års husleje for at overtage it-millionærs bolig i en uge i forbindelse med sin optræden ved Super Bowl i februar.
Rihanna Smed mere end to års husleje for at overtage it-millionærs bolig i en uge i forbindelse med sin optræden ved Super Bowl i februar.
Powered by Labrador CMS