Lars er næsten skaldet – men går til frisør hver uge

Der er drama i stor stil i aftenens afsnit af Luksusfælden.

Der er drama mellem Luna og Lars i aftenens afsnit af Luksusfælden. Foto: Pressefoto/TV 3.
Der er drama mellem Luna og Lars i aftenens afsnit af Luksusfælden. Foto: Pressefoto/TV 3.
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvorfor prioriterer man et ugentligt frisørbesøg, når man er næsten skaldet?

Eller sin bil – og at bo hos sin forældre frem for at flytte sammen kæresten? Det er nogle af omdrejningspunkterne i tirsdagens afsnit af Luksusfælden.

Ugentligt frisør-besøg

I Kolding går 35-årige Lars, der er far til to, til frisør hver uge. Han er ganske vist næsten skaldet, men det er vigtigt for ham at hans hår sidder perfekt.

Samtidig bor han på et lille værelse hos sine forældre, og det er kæresten Luna rigtig træt af, for hun drømmer nemlig om at de to skal flytte sammen.

Men Luna vil ikke flytte sammen med Lars, så længe han bruger sine penge på sin bil, frisør og dyre udflugter med børnene. For ofte må Lars’ mor og Luna spæde til med lommepenge, når Lars har brugt sine penge på fornøjelser.

Luksusfældens eksperter præsenterer Lars for det, de selv mener, er et åbenlyst valg: Han kan blive boende hos sine forældre og beholde bilen, eller flytte sammen med Luna og skille sig af med bilen.

Eksperterne og ikke mindst Luna gør store øjne, da Lars erklærer, at hans bil betyder mere for ham end at flytte sammen med kæresten. Kan Lars og Lunas forhold overleve den udmelding? Det – og meget andet – får du svar på tirsdag aften.

Du kan se Luksusfælden tirsdag klokken 20.00 på TV 3.

Powered by Labrador CMS