Paul McCartney udgiver lydløs sang

Frygter helt ny udvikling 

Offentliggjort Sidst opdateret

Paul McCartney har udgivet en sang næsten uden lyd i protest mod kunstig intelligens i musikbranchen.

Det skriver The Guardian mandag.

Den to minutter og 45 sekunder lange sang, der består af susen fra lydstudiet og raslen, er en del af LP'en "Is This What We Want".

Det tidligere The Beatles-medlem Paul McCartney, som her optræder på festivalen Glastonbury, har markeret sig som kritiker af kunstig intelligens. (Arkivfoto).

Musikerne bag tiltaget er bekymrede for, at ny lovgivning vil give selskaber mulighed for at bruge sange til træning af kunstig intelligens, på en måde der ødelægger kunstneres indtægter.

Stor protest

De protesterer over et britisk lovforslag, som fortsat er under behandling.

- De medvirkende musikere på dette album gik sammen for at protestere imod dette. Albummet består af optagelser af tomme studier, som repræsenterer den effekt, vi forventer, at regeringens forslag vil få på musikernes levebrød, står der på projektets hjemmeside.

Mange bakker op

Blandt de andre kendte kunstnere, der står som medsangskrivere på projektet, er Kate Bush, Annie Lennox, Damon Albarn, The Clash, Pet Shop Boys og Jamiroquai.

"Is This What We Want" blev første gang udgivet digitalt i februar.

Powered by Labrador CMS