Morten Ankerdal på vej af sted
Sportsværten nød familielivet med sin store datter inden det går løs med herrehåndbold
Morten Ankerdal er klar til endnu en stor håndboldopgave, når EM i herrehåndbold løber af stablen i januar 2026.
Den 52-årige sportsvært skal stå i spidsen for TV 2’s dækning af mesterskabet, der afvikles i Danmark, Norge og Sverige.
- Heldigvis kommer Danmark til at spille alle sine kampe i Jyske Bank Boxen i Herning, så jeg skal bare være i Herning, sagde Morten Ankerdal lettet til Kendte.dk ved gallapremieren på ’Wicked II’ i Kinopalæet i Lyngby.
Opholdet bliver langt
- Så jeg tjekker ind den 14. januar, og er først hjemme igen 2. februar, hvor finalen spilles, fortsatte han, der var ledsaget af datteren Emilie på 21 år.
Men først står der jul på programmet.
Julen står dog først for
- Vi tager til Larvik i Norge, hvor min kone stammer fra. Og mon ikke vi når en eller to dage på ski i Norefjell ved Oslo, forklarede han.
Inden den travle vintersæson står for døren venter der en anden opgave lige om hjørnet for Morten Ankerdal.
Nemlig dækningen af Danmarks VM-kvalifikationskamp mod Skotland i Glasgow på tirsdag.