Mary tager den igen i år

Senere denne måned skal dronningen til fest uden Frederik  

Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver også i år dronning Mary, der deltager i og således repræsenterer kongehuset ved Årsfesten på Danmarks Tekniske Universitet i Kongens Lyngby.

Helt præcis den 24. april klokken 17.00.

Det fremgår efter en opdatering af kongehusets officielle kalender torsdag.

Og det er lidt overraskende, at det er hende og ikke Frederik, der deltager. 

For normalt er det ham, der deltager ved netop den fest. 

Lige bortset fra sidste år, hvor Mary måtte træde til fordi Frederik efter planen skulle have været i Grønland.

Den 24. april deltager Mary - for andet år i træk - i DTU's Årsfest i Lyngby

Frederik burde kunne nå det

Kalenderen afslører også, at det ikke er det officielle program, der forhindrer Frederik i at deltage. 

Han skal godt nok samme dag åbne en udstilling i København i anledning af Røde Kors' 150-års fødselsdag, men det er allerede klokken 14, så han burde kunne nå begge dele. 

Så præcis hvorfor det er Mary, der igen tager festen, skal være usagt.

Powered by Labrador CMS