Kæmpe overraskelse i det norske kongehus
Hele kronprinsfamilien vil senere i dag stå klar til at tage imod
Det har længe været en del af det norske kongehus' officielle program, at kronprins Haakon i dag skal være vært ved en reception for de norske atleter, der deltog ved de paraolympiske lege i Italien tidligere i år.
Men torsdag kom der pludselig en ændring i programmet.
Endda en glædelig en af slagsen.
For her blev det føjet til i kongehusets kalender, at kronprinsesse Mette-Marit samt begge kronprinsparrets børn, 22-årige prinsesse Ingrid Alexandra og 20-årige Sverre Magnus, også vil være til stede.
For Mette-Marit, der som bekendt lider af den alvorlige, kroniske lungesygdom fibrose, bliver det den blot anden officielle optræden siden januar.
Og den kun syvende i år.
Hjemme på påskeferie
Ingrid Alexandra, der læser på universitetet i Sydney Australien er hjemme på påskeferie, og Sverre Magnus, der har opholdt sig i Italien i et stykke tid, er således også returneret til Norge.
Receptionen finder sted klokken 13.00.