Optræder med verdensstjerne

Andrea Lykke Oehlenschlæger folder sig ud med italiensk tenor 

Offentliggjort

Det blev en kort affære, da sangeren Andrea Lykke Oehlenschlæger deltog i ’Vild med dans’-sæsonen 2022.

Allerede efter program tre måtte hun og Eugen Miu udgå, og efterfølgende fortalte hun, at være hæmmet af graviditetsgener under dansetræningen.

Siden den tidlige exit er det gået langt bedre i sangkarrieren, for Andrea Lykke Oehlenschlæger optræder i dag internationalt med den berømte blinde italienske tenor Andrea Bocelli, 67.

Andrea Lykke Oehlenschlæger

Turnerer rundt i Europa

- Det er gået rigtig, rigtig godt med vores optræden, og der er mere af slagsen, afslørede den 28-årige sangerinde til Kendte.dk ved premieren på ’Wicked II’ i Lyngby søndag eftermiddag.

- Vi har turneret meget rundt i Europa, og vi skal optræde to gange i Prag til januar, lød det stolt, og hun beskrev, hvordan det er.

- Kæmpe koncerter med stort symfoniorkester, kor og fantastisk setup i det hele taget, sagde hun.

Viralt på YouTube

Andrea og Andrea fik kontakt til hinanden via de sociale medier, og for nogle år siden optrådte hun som solist for DR’s symfoniorkester.

Og hun mener, at det kan have affødt interessen for hende hos andre af verdens symfoniorkestre af en bestemt grund.

- Visninger på YouTube er gået viralt, og nogle af dem, der har taget kontakt, har set videoerne, så det har betydet virkelig meget, sagde hun, der også har programsat andre gæsteoptrædener i både Europa og USA i det nye år.

Se hende sammen med Bocelli på Instagram her.

Andrea Lykke Oehlenschlæger med tvillingesøsteren Saba, der også er sanger.
Powered by Labrador CMS