Kendt rapper løsladt: Har siddet i fængsel i fem måneder

Fængslet i meget gammel sag.

Rapperen Meek Mill løsladt efter fem måneder i fængsel. KLIK videre og bliv klogere på sagen. Arkivfoto: Kevork Djansezian/Scanpix
Rapperen Meek Mill løsladt efter fem måneder i fængsel. KLIK videre og bliv klogere på sagen. Arkivfoto: Kevork Djansezian/Scanpix
Udgivet Opdateret

Nu er den kendte rapper Meek Mill løsladt efter fem måneder i fængsel. Det har højesteret ifølge CBS News slået fast. Rapperen har siddet i fængsel siden november efter en række overtrædelser i forbindelse med prøvetid fra en våben- og narkosag, der er næsten 10 år gammel.

Mill blev anholdt to gange i 2017. I St. Louis hvor han angivelig var involveret i en form for fysisk sammenstød i lufthavnen og senere for at have kørt hensynsløst på en såkaldt dirt bike i New York. Det var ifølge en dommer en tydelig overtrædelse af prøvetiden, der blev indført som følge af en prøveløsladelse for den ovenstående våben- og narkosag tilbage i 2009. I den nye forbindelse blev han idømt to til fire års fængsel.

Det var der mange, der fandt uretfærdigt, og støtten til rapperen har været stor. Blandt andet har megastjernen Jay-Z flere gange udtrykt sin støtte til Meek Mill.

Meek Mill blev løsladt fra fængslet tirsdag, da højesteretten i Pennsylvania omstødte dommerens kendelse. Den 30-årige rapper, hvis rigtige navn er Robert Williams, udsendte tirsdag en udtalelse, hvor i han takkede sin familie og offentlige støtter – som Jay-Z.

– Selvom jeg er velsignet med ressourcerne til at bekæmpe denne uretfærdige situation, forstår jeg, at mange farvede mennesker over hele landet ikke har den luksus, og jeg planlægger at bruge min sociale status til at kaste et lys på disse problemer, skrev han blandt andet.

Powered by Labrador CMS