’Det Andet Offer’-stjerne vakte vild opsigt

Özlem Saglanmak bar særlig kropsnær sag ved Bodil-festen

Offentliggjort

Fra stærkt maskulint til meget feminint udtryk.

Özlem Saglanmak ankom til Bodilfesten i Folketeatret iført en designerkjole med slæb af første kreative klasse.

- Jakkesæt og -ærmer er syet sammen og formet til en kjole, sagde den 45-årige ’Det Andet Offer’-stjerne til Kendte.dk om den opsigtsvækkende sorte sag, der var kreeret af det danske designfirma 'Bonnetje' i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.

Özlem Saglanmak fra den prisbelønnede film 'Det Andet Offer'.

Pris for bedste hovedrolle

- Jeg har været så heldig at få lov til at låne den, forklarede Özlem Saglanmak.

Skuespilleren modtog ved samme lejlighed en Bodil for bedste hovedrolle.

- Det har betydet meget på mange forskellige områder, og det er dejligt at få et kunstnerisk bekendtskab med nogen, som jeg virkelig svinger med, fortsatte hun om arbejdet med ’Det Andet Offer’.

Flere projekter under opsejling

Lige nu har hun flere projekter i gang.

- Jeg optræder i en forestilling på Teater Republique, og så ligger der nogle film- og tv-projekter, som jeg ikke kan sige så meget om endnu, sagde skuespilleren, der er single.

Özlem Saglanmak i vildt kreativ udført designerkjole
Powered by Labrador CMS