Voldsom besked til Andrews døtre

Prinsesserne er ikke længere velkomne i den kongelige flok  

Offentliggjort

Skandalen omkring tidligere prins Andrew og hans ekshustru Sarah Fergusons forbindelser til Jeffrey Epstein får nu også store konsekvenser for parrets to døtre, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge mediet har Buckingham Palace informeret dem om, at de  ikke er velkomne i den kongelige loge under under årets traditionelle Royal Ascot-hestevæddeløb, hvor den kongelige familie ellers plejer at være samlet.

Til stor fortrydelse for specielt den ældste af de to, prinsesse Beatrice.

37-årige prinsesse Beatrice (i midten) og hendes to år yngre søster, prinsesse Eugenie, ses her sammen med deres skaldaleramte far, tidligere prins Andrew.

Ingen fotos resten af året

Men det stopper ikke her.

– Den kongelige familie har fået besked om, at de ikke må lade sig fotografere med prinsesserne resten af året, siger en kilde til Daily Mail.  

Det skulle i særdeleshed være prins William, der ønsker at holde prinsesserne på 'en armslængdes afstand', indtil billedet af Epstein-relationerne er blevet tydeligere. 

Både Beatrice og Eugenie er selv nævnt i Epstein-filerne flere gange.  

Powered by Labrador CMS