Kronprinsesse Amalie tager afsted

Der bliver masser af kongelig opbakning til de hollandske OL-atleter

Offentliggjort

De hollandske atleter, der deltager ved det forestående vinter-OL i Italien, kan se frem til masser af royal opbakning.

Kong Willem Alexander har nemlig takket ja til en invitation fra Den Internationale Olympiske Komité, som han i øvrigt selv er æresmedlem af. 

Og han tager ikke turen til Italien alene, afslører det hollandske kongehus på sin hjemmeside.

Både dronning Maxima og også kongeparrets ældste datter, prinsesse Amalie, der står forrest i tronarvefølgen, rejser med.

Hollandske kronprinsesse Amalie

Med ved åbningsceremonien

Den kongelige trio vil være på plads ved legene i dagene fra den 5. til den 10. februar.

Prinsesse Amalie vil her blandt andet deltage i åbningsceremonien på San Siro i Milano og sammen med sine forældre også besøge de hollandske OL-deltagere i den olympiske landsby.

Og så vil de kongelige undervejs være på plads på lægterne ved forskellige konkurrencer.

Der er endnu ikke blevet meldt noget ud om, hvorvidt repræsentanter fra det danske kongehus viser sig ved legene. 

Powered by Labrador CMS