Ekspert: Får store konsekvenser for prinsesser

Skandaleramte Andrews to døtre er stille og roligt ved helt at forsvinde

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere prins Andrews og Sarah Fergusons involvering i Epstein-skandalen kan meget vel blive livsændrende for parrets to døtre, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie.

Det siger kongehusekspert og forfatter Richard Palmer, i et interview med Mirror.

Faktisk tror han, at søstrenes tid som kongelige er mere eller mindre talte.   

- Jeg tror, de vil miste deres royale titler, og at vi kommer til at se meget mindre til dem. På sigt tror jeg de vil forsvinde fuldstændig fra det royale rampelys, siger han. 

De er ikke velkommen

Richard Palmer nævner i den forbindelse, at det allerede er kommet frem, at de to prinsesser i år ikke er velkommen i den kongelig loge i forbindelse med afviklingen af årets Royal Ascot.

Endelig forklarer eksperten også, at situationen kan få andre og helt særlige konsekvenser som kan vise sig at blive det største 'tab' for Beatrice og Eugenie.

De to prinsesser, Beatrice(tv) og Eugenie, ses her sammen med deres skandaleramte far, tidligere prins Andrew

Hjem og privilegier på spil

De risikerer at måtte sige farvel til deres hjem og flere andre kongelige privilegier. 

Som prinsesser bor de i dag i kongelige residenser, som de godt nok angiveligt betaler 'markedspris' for fra deres egne lommer.

Beatrice og hendes mand Edoardo Mapelli Mozzi lejer en lejlighed i St. James's Palace, mens Eugenie og hendes mand Jack Brooksbank har Ivy Cottage, der er beliggende i forbindelse med Kensington Palace.  

Powered by Labrador CMS