Vender Gøtte og Stefan tilbage til Robinson?

Det kan være, Stefan og Gøtte vender tilbage til Robinson Ekspeditionen. Foto: TV 3
Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan se ud som om, det mest forhadte ægtepar i Robinson Ekspeditionen kan være på vej tilbage til programmet

De blev udsat for dødstrusler og hadefulde kommentarer, da de deltog i Robinson Ekspeditionen. Men nu erfarer Realityportalen, at Stefan og Gøtte måske er klar til endnu en omgang.

Ifølge kendis-sitet er produktionsselskabet meget interesseret i at få ægteparret tilbage i programmet, som inden længe begynder optagelserne til en ny sæson.

Stefan fortæller til Realityportalen, at parret ikke har ledt sig til programmet – endnu i hvert fald:

– Det var jo sjovt at være dernede, selv om det ikke var så sjovt, da det blev vist på tv. Men nu møder vi kun positive kommentarer fra folk, og jeg vil sige, at jo længere vi kommer væk fra oplevelsen, jo lettere vil jeg have ved at blive overtalt til en ny omgang, siger han.

Powered by Labrador CMS