Se Dronningens nye ven

Camilla stråler stolt

Offentliggjort

Dronning Camilla har fået selskab af en ny, lille livsglad ven. 

Den firbenede følgesvend hedder 'Moley' og er adopteret fra 'Battersea Dogs & Cats Home' - en sag, der ligger dronningen særlig nært, da hun er protektor for stedet.

Dronning Camilla

Moley bliver nu en del af det royale hundeunivers, som i forvejen tæller Jack Russell-terrieren 'Bluebell'. 

Skal foreviges

Den lille hund skal endda foreviges på en ganske særlig måde.

Når Dronningen tirsdag gæster 'Chelsea Flower Show', vil hun blandt andet besøge 'The Garden for Dogs' – en nyanlagt hundevenlig have skabt i samarbejde med BBC Radio 2 og 'The Royal Horticultural Society'.

Firbenede venner

Haven er indrettet med græsarealer til fri leg, skyggefulde træer og hyggelige stier - og på disse stier er indgraveret navnene på en række kendte hunde, heriblandt Camillas egne firbenede venner.

Således vil 'Bluebell', 'Moley' og den afdøde 'Beth', som gik bort sidste år, få en plads på stien - sammen med Kong Charles’ hund 'Snuff' og kendishunde tilhørende bl.a. haveeksperten Monty Don og BBC-profiler.

Powered by Labrador CMS