Dronning Camilla optaget i eksklusiv 'herre-klub'

Her var der adgang forbudt for kvinder i næsten 200 år

Offentliggjort

Britiske dronning Camilla er som det første kvindelig medlem af den britiske kongefamilie blevet optaget i den eksklusive, private London-klub, 'The Garrick Club'.

Det skriver blandt andet Town & Country.

The Garrick Club blev grundlagt som en såkaldt 'gentleman-klub' helt tilbage i 1831. 

Og indtil 2024 og således i næsten 200 år var der adgang forbudt for kvinder.

Blandt de første kvinder, der er blevet optaget, er blandt andet de to skuespillerinder Judi Dench og Siân Phillips.

Dronning Camilla er som det første kvindelige medlem af den britiske kongefamilie blevet optaget i den eksklusive London-klub 'The Garrick Club'

Charles optaget i 1985

Dronningens medlemskab vil ifølge Town & Country blive formelt bekræftet i næste måned.

Kong Charles har i øvrigt været medlem af klubben siden 1985.

Powered by Labrador CMS