Lisbet Dahl fortryder skilsmisser
Den folkekære skuespiller erkender, at livet måske havde været nemmere med et langt ægteskab
Lisbet Dahl ser tilbage på sine fire ægteskaber med både varme og selvironi.
Det fortæller hun i et interview med alt.dk.
Ulykkelig og nyforelsket
- Det ville have været rigtig fornuftigt, hvis man giftede sig én gang og blev ved med at være gift med den samme mand i stedet for at blive ved med at blive skilt og ulykkelig og nyforelsket, lykkelig, gift og skilt igen. Det er jo skønne spildte kræfter, siger den 80-årige revydronning.
Den 80-årige skuespiller fortæller samtidig, at hun ikke fortryder noget fra sit kærlighedsliv, selv om hun i dag godt kan se, at et mere roligt kærlighedsliv måske havde været nemmere.
Er single
Lisbet Dahl har fem børn med fire forskellige fædre og forklarer desuden, at hun nok heller ikke altid har været helt nem at være gift med.
I dag har hun ikke nogen mand i sit liv, og det har hun det ifølge interviewet fint med.