'Badehotellet'-stjerne åbner op om sin mors sygdom
Jens Jacob Tychsen er dybt påvirket
Jens Jacob Tychsen fortæller ærligt om den svære tid, han og familien gennemgår lige nu.
Det fortæller han til Billed-Bladet i forbindelse med sit nye show 'Toner fra Badehotellet'.
Ramt af demens
Skuespillerens mor er nemlig ramt af demens og bor på plejehjem, og det påvirker ham dybt.
- Ventesorg er det værste, der findes, for man går bare og venter på, at det skal ske, og jeg synes, det er så uværdigt for hende. Det er jo ikke et liv, siger Jens Jacob Tychsen til mediet.
Den 50-årige 'Badehotellet'-stjerne fortæller samtidig, at der har været meget sygdom i familien de senere år.
Også kræft
Hans hustru Anette Toftgaard fik i 2024 konstateret kræft, men er siden blevet erklæret rask.
Midt i den svære periode glæder Jens Jacob Tychsen sig over at kunne skabe glæde hos publikum med sit nye show.