Stjerne bekræfter løgn

Rygterne svirrede, og den er god nok.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det skabte overskrifter tidligere på ugen, da de amerikanske immigrationsmyndigheder skred til anholdelse af rap-stjernen 21 Savage.

Myndighederne proklamerede, at 21 Savage, med det borgerlige navn Shéyaa Bin Abraham-Joseph, ikke var den, han ellers påstod at være.

Striden gik på, at 21 Savage er kendt for at være amerikansk rapper, der er vokset op i byen Atlanta, mens immigrationsmyndighederne bestemt mente, at Savage faktisk er fra England. Hvilket så viser sig at være sandt.

Pitchfork skriver, at Shéyaa Bin Abraham-Joseph ér født i Enland, og at han flyttede til USA, da han var syv år gammel.

Hans opholdstilladelse i USA udløb i 2006, og i 2017 forsøgte han at få en ny.

– Han har tre børn i USA. Hans mor og fire søskende har alle tilladels til at bo i USA, og han har meget stærke bånd til USA, skriver rapperen i en officiel kommentar til sagen, der altså ikke er overstået endnu.

Det er uvist, hvad der skal ske med 21 Savage, men udtalelsen fra ham vidner om, at han har tænkt sig at kæmpe med næb og klør for at kunne blive boende i USA.

Powered by Labrador CMS