The Julekalender tager på turné

- Der er noget helt særligt ved at opleve De Nattergales univers live på scenen, og gensynsglæden har været smittende hver eneste aften

Offentliggjort

The Julekalender på turné i Danmark

Niels Olsen, Gordon Kennedy og Christian Damsgaard vender tilbage i teateropsætningen af De Nattegales 'The Julekalender'.

Forestillingen opføres i Glassalen i Tivoli og tager derefter på turné til flere danske byer.

Premieren finder sted den 11. november, og turnéen afsluttes den 20. december i Odense.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det er not so hard to be a nissemand for Niels Olsen, Gordon Kennedy og Christian Damsgaard.

For de tre skuespillere vender i hvert fald tilbage i teateropsætningen af De Nattegales "The Julekalender", som netop nu opføres i Glassalen i Tivoli.

Og næste år optræder de ikke kun i den gamle forlystelseshave i København, men byder også Esbjerg, Sønderborg, Holstebro, Herning, Aarhus, Randers, Vejle, Aalborg og Odense op til støvledans.

Det annoncerer Lion Musicals i en pressemeddelelse.

Christian Damsgaard portrætterer nissen Günther og Oluf Sands hustru, Gertrud, i musikforestillingen af "The Julekalender". Gordon Kennedy spiller nissen Hansi og den onde nissehader og såkaldte "nåsåer" Benny Jensen, mens Niels Olesen besjæler nissen Fritz og kartoffelavleren Oluf Sand. (PR-foto).

En kæmpe glæde 

- Det har været en kæmpe glæde at se, hvordan publikum i København har taget "The Julekalender" til sig, siger Thomas Langkjær, der bærer titlen af executive kreativ producent ved Lion Musicals.

- Der er noget helt særligt ved at opleve De Nattergales univers live på scenen, og gensynsglæden har været smittende hver eneste aften. Nu glæder vi os til at tage forestillingen på turné, så hele landet kan få mulighed for at opleve den ikoniske julehistorie på de skrå brædder.

Idémændene bag 

Ligesom ved den originale "The Julekalender", som blev sendt på TV 2 første gang i 1991, er De Nattergale og Hans Erik Saks, der gik bort i december sidste år, også idémændene bag musikforestillingen.

Det er dog ikke Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen, der går på scenen i musikforestillingen og synger julekalenderklassikerne "It's hard to be a nissemand" og "Støvledans".

Det er derimod Gordon Kennedy, som spiller nissen Hansi og den onde nissehader og såkaldte "nåsåer" Benny Jensen, mens Niels Olesen besjæler nissen Fritz og kartoffelavleren Oluf Sand, og Christian Damsgaard portrætterer nissen Günther og Oluf Sands hustru, Gertrud.

Ligesom den originale "The Julekalender", som blev sendt på TV 2 første gang i 1991, er Hans Erik Saks og De Nattergale - Carsten Knudsen, Uffe Rørbæk Madsen og Viggo Sommer, som ses i aktion på billedet - også idémændene bag musikforestillingen. (PR-foto).

En mørk og stormfuld aften 

Forestillingen - og tv-julekalenderen - udspiller sig en mørk og stormfuld aften.

De tre nisser Fritz, Hansi og Günther ankommer til en hule på den jyske hede nær kartoffelavleren Oluf Sand og hans hustrus gård for at finde nøglen til spilledåsen, der holder nissen Gammel Nok i live.

Med sig har de en bog, som indeholder svar på næsten alt. En bog, som absolut ikke må falde i hænderne på den onde nåsåer, der banker på hos hr. og fru Sand under påskud af at være den logerende københavner Benny.

Næste års opsætning af "The Julekalender" får premiere i Glassalen i Tivoli 11. november og spiller sidste forestilling 20. december i Odense.

Powered by Labrador CMS