Carl Gustaf deler helt særligt minde
Den svenske konge medvirker torsdag i populært radioprogram
Torsdag den 30. april kan svenske kong Carl Gustaf fejre 80-års fødselsdag.
På dagen kan de morgenfriske opleve ham tale om nogle af sine mere private sider.
Klokken 6.25 medvirker han nemlig i det yderst populære radioprogram 'Tanker för dagen', der har været en del af sendefladen på Sveriges Radios P1 i efterhånden 25 år.
Det skriver blandt andet Aftonbladet, som også nævner, at programmet blev indspillet på slottet i Stockholm for et par dage siden.
Der venter noget særligt
I programmet deler de medvirkende nogle af deres tanker om samt oplevelser i livet, og i den forbindelse venter der ifølge Emma Boethius, redaktionschef hos Sveriges Radio, lytterne noget ganske særligt, når kongen medvirker.
Han vil nemlig afsløre et minde, der ligger ham helt særligt på sinde.
- Det føles historisk, at han deler noget så personligt, siger hun til Aftonbladet.
Ud over klokken 6.25 vil programmet også blive sendt på P1 klokken 8.25 og igen om aftenen klokken 20.50.