Benedikte fejret lige fra morgenstunden

Prinsessen kan i dag fejre 82-års fødselsdag

Offentliggjort

Prinsesse Benedikte, der er den ældste af dronning Margrethes to yngre søstre, fylder i dag 82 år. 

Og traditionen tro har kongehuset fra morgenstunden delt en lykønskning til og et foto af fødselaren i et opslag på Instagram. 

"Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har fødselsdag og fylder i dag 82 år, står der at læse i opslaget.

Prinsesse Benedikte blev i 1968 gift med tyske prins Richard, der døde på Berleburg Slot 13. marts 2017.

Sammen fik de tre børn, prins Gustav, prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie. 

Efter prins Richards død overtog prins Gustav slottet.

Bor i dag på Amalienborg

Prinsesse Benedikte blev dog boende indtil 2024 hvor hun valgte at flytte permanent til Danmark, hvor hun residerer i en lejlighed i Christian VIII's Palæ på Amalienborg. 

Nøjagtig som dronning Margrethe er prinsessen stadig aktiv og udfører således fortsat officielle pligter for kongehuset.

Billedet i Instagram-opslaget er i øvrigt et genbrugsbillede.

Det er taget i foråret 2025 og blev også benyttet i forbindelse med hendes 81-års fødselsdag sidste år. 

Powered by Labrador CMS