Her skal Dennis Knudsen udføre sin straf
Er ligeglad med, at samfundstjenesten skal ske i eget nabolag
Dennis Knudsen sætter nu ord på, hvor hans samfundstjeneste konkret kommer til at foregå.
Den kendte frisør skal arbejde ved Vedbæk Havn - altså i sit eget nærområde, hvor han til daglig bor.
Forefaldende arbejde
Det skriver alt.dk.
- Det er jeg skide ligeglad med. Så jeg skal lave forefaldende arbejde i Vedbæk Havn, siger han til mediet.
Det er ellers ikke usædvanligt, at folk i samme situation forsøger at komme længere væk fra deres egen bopæl, men sådan ser han ikke på det.
Skal holde området pænt
Arbejdet kommer blandt andet til at bestå af praktiske opgaver som at samle affald og holde området pænt.
Opgaven strækker sig over flere uger.
Dennis Knudsen er idømt samfundstjeneste efter en sag om bestikkelse i forbindelse med en teoriprøve til generhvervelse af kørekort.