Jeanette Ottesen får stor oprejsning
Den tidligere elitesvømmer hyldes trods alt her
Jeanette Ottesen har tidligere undret sig over, at hun endnu ikke er blevet optaget i 'Sportens Hall of Fame', selvom hun er den mest vindende danske svømmer gennem tiden og en af de mest vindende danske atleter nogensinde, når det gælder internationale medaljer.
Til gengæld bliver den tidligere elitesvømmer nu hyldet et andet sted.
Hendes 53 medaljer fra EM, VM og OL er nemlig blevet en del af en udstilling på Nationalmuseet.
Besøgte udstillingen
- Jeg er stolt af, at mine medaljer udstillet på Nationalmuseet, sagde hun til Kendte.dk ved 'Danish Beauty Awards' for nylig.
Hun har besøgt udstillingen sammen med sine børn, som hun også delte på Instagram.
- Det er rigtig fedt og meget børnevenligt, lød det om oplevelsen.
Først en hyldest
Baggrunden er, at hun i forbindelse med karrierestoppet blev spurgt, om museet måtte låne hendes medaljer.
- Først var det en hyldest til min karriere, og nu er det blevet en udstilling, forklarede hun.
Nationalmuseet indsamler genstande, der dokumenterer markante begivenheder og præstationer i Danmark - herunder også store sportsresultater.
Dermed bliver hendes medaljer nu en del af fortællingen om dansk idrætshistorie.
Se hende sammen med børnene på udstillingen her: