Prins Harry med "dramatisk" udmelding
Sætter særlige ord på sit kongelige ophav
I forbindelse med den årlige julefrokost i British-American Business Council i byen Santa Monica i Californien, var prins Harry blandt talerne.
Og i den forbindelse benyttede han lejligheden til at joke med sit kongelig ophav.
Det skriver People.
Som Downton Abbey
Ifølge mediet sammenlignede han simpelthen livet i sin kongelige familie med den ikoniske, britisk tv-serie Downton Abbey, der også er blevet vist her i Danmark af flere omgange.
"Folk spørger nogle gange, om det at vokse op i den kongelige familie er lidt ligesom Downton Abbey," sagde Harry blandt andet i sin tale.
Den anden er et tv-show
Og han gav også sit svar på spørgsmålet.
"Ja, men kun én af disse verdener er fyldt med ægte drama, intriger, udsøgte middage og ægteskaber med amerikanere. Den anden er et tv-show," lød det.
Det hører dog med, at Harry også kom ind på andre og mere seriøse emner i sin tale.
Et mildest talt stramt forhold
Det er en kendt sag, at prinsens forhold til sin familie i England mildest talt er 'stramt', og har været det lige siden han tilbage i 2020 valgte han at træde tilbage fra det kongelige liv og flyttede til Californien sammen med sin amerikanske hustru, Meghan Markle.