Stalker på spil
Det var ikke en tilfældig bilist, der torpederede Jennifer Anistons ejendom
Jennifer Aniston blev mandag udsat for en ubehagelig hændelse, da en mand kørte sin bil direkte gennem porten til hendes luksusvilla i Bel Air, Los Angeles.
Ifølge Daily Express var skuespilleren hjemme, da bilen brasede ind på grunden, men hun kom ikke noget til.

Anholdt ham
Den 48-årige mand, som politiet har identificeret som Jimmy Wayne Carwyle, blev tilbageholdt af Anistons sikkerhedsvagter med trukket våben, indtil politiet ankom og anholdt ham.
Efterfølgende har politiet fundet flere bizarre og foruroligende opslag på en Facebook-profil med hans navn, hvor Jennifer Aniston omtales som hans “brud”.
Groft hærværk
Det får nu LAPD’s særlige enhed for trusselsvurdering til at undersøge, om der er tale om egentlig stalking.
Carwyle er sigtet for groft hærværk og tilbageholdes uden mulighed for kaution, mens efterforskningen fortsætter.