Det fortryder tv-værten

Janni Pedersen ville gerne have truffet andre valg, end hun gjorde

Offentliggjort

Janni Pedersen ser i dag anderledes på balancen mellem karriere og familieliv efter mange år med fuld fart på som retsreporter og tv-vært på TV 2.

Det skriver alt.dk.

Janni Pedersen

Fylder mere

Den 57-årige 'Go' aften Live'-værten har i mange år sat arbejdet først og ofte rykket ud, når telefonen ringede - også når det gik ud over tiden med familien.

I dag har hun ændret sine prioriteringer, og særligt familien fylder mere.

Giver tilbage nu

- Hvis jeg havde hvilet lidt mere i mig selv, så ville jeg gerne have prioriteret familien lidt mere i stedet for at sidde der i fjernsynet. Jeg fik jo kun ét barn, og jeg ville gerne have været mere tilstedeværende de sidste år, Nana boede hjemme. 

- Når jeg spørger hende, så synes hun, jeg har været en ret tilstedeværende mor. Så det er nok bare inde i mig selv, jeg har haft følelsen af, at jeg ikke har været der nok. Men så giver jeg tilbage nu. Jeg synes selv, jeg er en meget tilstedeværende mor, mormor og bedstemor nu, siger 57-årige Janni Pedersen til mediet.

I dag prioriterer hun blandt andet at hente sine børnebørn og bruge mere tid med familien, og med alderen er behovet for at bevise sit værd også blevet mindre.

Powered by Labrador CMS