’Forræder’-stjerne i stor smerte

Lise-Lotte Lohmann har fået nyt knæ

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis man møder Lise-Lotte Lohmann med stok på vej op og ned ad trapper flere gange i træk på Frederiksberg, så er der faktisk en god forklaring.

Den 69-årige skuespiller og sanger fik nemlig indsat et nyt knæ i december, og hun er fortsat i gang med en hård genoptræning.

Tør ikke andet

Lise-Lotte Lohmann

- Og det er altså ikke for børn, sagde Lise-Lotte Lohmann om en smertefuld omgang ved åbningen af Tivoli i Grøften forleden.

- Det er noget af det mest komplicerede, man kan få, så man skal tænke sig om. Derfor går jeg med stok - jeg tør ikke andet, forklarede sidste års ’Forræder’-deltager.

Genoptræningen er intensiv.

Klar til foredrag

- Jeg bor i Frederiksberg Kommune, og der bliver jeg hentet to gange om ugen i en 'Vikingbus', og så står den på træning hos en træner, der vil skide os en hatfuld, lød det kontant.

Lise-Lotte Lohmann kunne samtidig glæde sig over, at det andet knæ fungerer upåklageligt, og at hun har planer om begynde på foredrag igen.

Lise-Lotte Lohmann med stok
Powered by Labrador CMS