Skuespiller dræbt af politibetjent

Har haft roller i både Skadestuen og Seinfeld.

Håndværkere arbejdede fredag på at udbedre skader efter skud i skuespilleren Vanessa Marquez’ hjem i Californien. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Huset bar tydelige tegn på, at noget voldsomt havde fundet sted. Fredag var flere håndværkere i gang med at udbedre skaderne, som billedet tilknyttet artiklen her viser.

Forud for dette udspillede sig en dramatisk situation, der endte fatalt for den amerikanske skuespiller Vanessa Marquez. Hun blev 49 år gammel.

Amerikanske medier som eksempelvis ABC News skriver lørdag, at det nu er bekræftet, at den latin-amerikanske kvinde, der blev dræbt af politiets skud i sit hjem i South Pasadena i Californien, er skuespilleren.

Politiet ankom til hendes hjem, fordi pårørende havde udtrykt bekymring for hendes velbefindende. Politiet siger selv, at Marquez var tydeligt mental ustabil.

– Betjentene talte med hende i halvanden time i et forsøg på at få hende til at modtage hjælp. Pludselig tog hun et håndvåben og pegede det mod betjentene, hvor efter en betjent affyrede skud, skriver politiet selv i en pressemeddelelse.

Våbnet viste sig at være en hardball-pistol. Altså ikke et reelt skydevåben.

Vanessa Marquez er blandt andet kendt for tidligere roller i de populære TV-serier Skadestuen og Seinfeld.

Powered by Labrador CMS