Så gik der druk i den

Morten Messerschmidt demonstrerede sine evner som fadølsskænker

Offentliggjort Sidst opdateret

De kulørte lamper lyste lystigt, da Syngepigerne på Bakken havde premiere onsdag aften i Bakkens Hvile.

Som lovet stod Morten Messerschmidt bag baren, hvor han dygtigt viste, hvad det også handler om udover pigerne på scenen.

Der skal nemlig skabes en god fest, og det vil kunne ses ved samtlige af sæsonens forestillinger.

Skummende fadøl

- Det er noget, jeg gør parallelt med mit arbejde på Borgen. Det kan jeg godt finde ud af, sagde Morten Messerschmidt til Kendte.dk, og demonstrerede sit håndelag i at skænke skummende fadøl.

Morten Messerschmidt bag baren

- Det er et spørgsmål om at holde glasset i den rette vinkel og så lige få det rettet op til sidst, så der kommer skum på. På glasset er der et mærke – herfra skum – og det er visse gæster meget opmærksomme på, understregede den 44-årige partiformand fra DF, og langede fadøl over disken.

Var i deres es

Morten Messerschmidt og kæresten Dot Wessman, der ejer stedet, var i deres es.

- Vi har en stor kærlighed til stedet og syngepigetraditionen, og sådan en aften her med premiere og glade gæster er fantastisk, lød det videre.

- Jeg har fulgt prøverne og hygget om pigerne, lød det videre fra barens konge, der naturligvis også havde inviteret sin partistifter, Pia Kjærsgaard, med til den store aften.

Messerschmidt havde også tid til at hygge med gæsterne Klaus Riskær Pedersen og Rane Willerslev. I baggrunden ses også Flemming Jensen og hustruen Birte.
Powered by Labrador CMS