Ros til prins Felix på sin konfirmation

Kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen, havde kun rosende ord til den royale konfirmand.

Kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen, havde kun rosende ord til den royale konfirmand, prins Felix. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Marie Hald/Scanpix.
Kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen, havde kun rosende ord til den royale konfirmand, prins Felix. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Marie Hald/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag blev prins Felix konfirmeret i Fredensborg Slotskirke i Nordsjælland.

Den kvikke konfirmand fik kun rosende ord med på vejen, skriver Billed-Bladet.

Ordende faldt fra kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen, som ledede de indbudte gæster gennem den kirkelige handling.

– Vi har været glade for at have ham på holdet. Han har været en både nem og kvik konfirmand, sagde Erik Norman Svendsen i følge Billed-Bladet.

Felix modtog guds velsignelse alene

Ved den kristne ceremoni sagde prins Felix ikke trosbekendelsen i kor med sine skolekammerater, som mange andre konfirmander gør.

For han gik op ad kirkegulvet i fodsporene på sin far, prins Joachim, og storebror, prins Nikolai, da han traditionen tro modtog guds velsignelse alene.

Bibelversene i kirken blev læst højt af kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen, der også er dronningens personlige støtte som sjælesørger.

Præsten har fulgt begivenhederne i den danske kongefamilie i mange år, og han har blandt andet viet Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary i Københavns Domkirke i 2004.

Se billederne øverst i artiklen…

Powered by Labrador CMS