Prinsesse Benedikte i stort interview om livet

Hun er blevet beskrevet som mere kongelig end sin storesøster, dronning Margrethe, og hendes tre børn bruger ofte ord som “pligtopfyldende” og “disciplineret” for at beskrive deres mor, prinsesse Benedikte, som mandag den 29. april fylder 75 år.

Det blev da også tidligt klart for prinsesse Benedikte, at hun var født ind i en ganske særlig familie, som havde en særlig pligt.

Men når prinsessen i dag mindes sin opvækst, hvor hun i mange år var nummer to i rækken til at arve den danske trone, husker hun sin barndom som en sorgløs tid – og en tid, hvor tingene ikke gik så stærkt, som de gør i dag.

Nok var der telefon, men i prinsessens tidlige barndom var det eksempelvis ikke normalt at have fjernsyn.

– Jeg husker, at der var flere af mine venner, hvis forældre havde fjernsyn, og jeg spurgte min far (kong Frederik den 9., red.), om vi ikke også skulle have et, men han svarede: “Nej, hvad skal vi dog med det skidt?”, fortæller prinsesse Benedikte og smiler.

– Men så gjorde vi så mange andre ting, og man kom nok hinanden betydeligt mere ved, fordi der ikke var alle de der udenoms ting, man skulle forholde sig til. Vi havde ikke travlt. Det har de unge i dag, siger hun.

Ritual klokken 16.00

Prinsesse Benedikte husker især eftermiddagene i sin barndom som noget særligt. Hendes mor, dronning Ingrid, drak altid the klokken 16.00, og det var et samlingspunkt for familien.

– Der vidste vi, at min mor – og som regel også min far – var hjemme. Så når vi kom hjem fra skole, kunne vi være sikre på, at klokken 16.00 var der the, og der vidste de ansatte, at der skulle de ikke forstyrre. Det var helliget familielivets fred, fortæller hun.

Når prinsesse Benedikte skal sætte ord på, hvordan hun, dronning Margrethe og dronning Anne-Marie er blevet opdraget, bruger hun ord som “strengt” og “konsekvent”.

Der var faste sengetider, og de tre søstre lærte tidligt, at man ikke sagde sine forældre imod. Ordet stod ved magt.

Men der var også masser af kærlighed i hjemmet, og de blev da også forkælet – til en vis grænse.

– Mine forældre lagde vægt på, at vi skulle have samme opdragelse, men det er klart, at en er født først, og en er født sidst, og vi to ældste (prinsesse Benedikte og dronning Margrethe, red.) syntes, at vores lillesøster blev vældig forkælet, fortæller prinsessen.

– Men vi to andre har nok været lige så forkælet, som hun var – til en vis grænse. For mine forældre brød sig ikke om det overforkælede. Det ville de absolut ikke have, fortæller hun.

Vældig festivas

Kong Frederik den 9. og dronning Ingrid ville heller ikke have, at der blev gjort markant forskel på deres tre døtre, selv om deres skæbne ikke var den samme.

– Det var mine forældre magtpåliggende, at der selvfølgelig ville være forskel på et tidspunkt, men det skulle skånes så længe som muligt, for det kunne nemt splitte os ad, og det ønskede mine forældre ikke, fortæller prinsesse Benedikte.

Dog husker prinsesse Benedikte tydeligt, da tronfølgeloven blev ændret 5. juni 1953, og det blev vedtaget, at piger også kunne arve den danske trone.

Hun husker også dagen, hvor dronning Margrethe fyldte 18 år og blev myndig.

– Der var der en vældig festivitas. Jeg kan tydeligt huske, at det var mægtig spændende, og vi fik nye kjoler, det synes man jo altid var herligt.

– Jeg er dog ikke sikker på, at dronningen syntes, det var helt så spændende som vi andre, for hun stod pludselig der og vidste, at en dag stod hun med ansvaret, siger prinsesse Benedikte.

Kunsterisk storesøster

Det var ikke kun de tre søstres skæbner, der var forskellige. Som børn var de også forskellige som personer – især når det kom til deres interesser.

– Min storesøster har altid været den kunstneriske, der kunne lide at tegne og klippe. Hvis hun lå i sengen, fordi hun var syg, var der papirstumper overalt, fordi hun lå og klippede.

– Vi andre tegnede da også, men vi var slet ikke så målbevidste som hende. Anne-Marie og jeg kunne lide at lege med dukker og lave tøj til påklædningsdukker, og så kunne jeg jo lide at ride og havde min pony, fortæller prinsesse Benedikte.

Ridning fyldte meget i prinsessens ungdom ved siden af de kongelige pligter. Men også kærligheden fik en plads i ungdomslivet.

Mødet med Richard

I 1964 var den 20-årige prinsesse Benedikte til sin kusines bryllup på Stockholm Slot, hvor hun første gang blev præsenteret for den unge prins Richard.

Prinsesse Benedikte kendte i forvejen hans mor, svenske Margareta Wittgenstein, som var en god veninde til prinsessens mor, dronning Ingrid.

Der gik dog to år, før den unge prinsesse i 1966 for alvor fik mulighed for at tale med prins Richard til prinsesse Beatrix’ bryllup i Holland, og hun fattede hurtigt interesse.

– Det er jo ikke et ukendt fænomen, at sådan noget sker til et bryllup, og man må sige, at det også skete for os. Omstændighederne og de vibrationer, der er til et bryllup, kan gøre, at man bliver mere modtagelig, skal vi sige det sådan, siger prinsessen med et smil.

Det var i særdeleshed prins Richards humor, der slog benene væk under prinsesse Benedikte.

– Han var meget umiddelbar og udadvendt, mens jeg var vanvittig genert. Han havde charme og var en stor drillepind. Det var min far også, så de havde det vældig godt sammen, fortæller hun.

Far sagde ja

Det var stort et plus, at kong Frederik den 9. hurtigt syntes godt om den unge prins Richard, men det var også et plus, at han delvist var opvokset i Sverige.

– Det hjalp ganske gevaldigt, at han havde sin meget stærke svenske baggrund, og mine forældre – ikke mindst min mor – kendte til hans svenske familie, som hun var opvokset med. Så var det ikke fremmed, og min far lærte meget hurtigt at sætte pris på ham. Hans (prins Richards, red.) sådan lidt frække, umiddelbare facon tiltalte min far.

Den 3. februar 1968 giftede prinsesse Benedikte sig med prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg i Fredensborg Slotskirke.

De bosatte sig på Berleburg Slot i byen Bad Berleburg i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland, og senere kom børnene prins Gustav, prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie til.

Prinsesse Benedikte og prins Richard holdt især af at gå på jagt og stå på ski i Schweiz om vinteren, og de fik 50 gode år sammen.

Men den 13. marts 2017 gik prins Richard pludselig bort – 82 år gammel.

I dag er savnet til prinsen stadig stort, men prinsesse Benedikte finder glæde i sit virke og i de mange minder, hun har om parrets liv sammen.

– Jeg er privilegeret på den måde, at jeg har masser at bestille, og det er jo også skønt at tænke tilbage på gode, dejlige, sjove tider, man har haft sammen – minder om at have grinet voldsomt.

– Ingenting varer evigt, det ved vi jo godt, så man skal være glad og taknemmelig over alle de gode år, man har haft sammen. Så jeg synes, jeg klarer mig fint, men selvfølgelig tænker jeg på ham, siger hun.

Nyder sit arbejde

Prinsesse Benedikte finder især glæde i sit arbejde for det danske kongehus. Hun er protektor for knap 50 organisationer, hvor en del er koncentreret om hestesport og spejderbevægelsen, mens resten spænder bredt.

Prinsesse Benedikte nyder, at protektionerne giver hende indblik i mange forskellige kroge af vores samfund.

Det betyder i det hele taget meget for prinsesse Benedikte at leve op til den pligt og det ansvar, der følger med at være født ind i den danske kongefamilie. Hun ser ikke på pligten som noget byrdefuldt.

– Jeg synes absolut, at pligt er noget positivt, og noget man skal gøre med glæde. Det giver et ståsted. Jeg er vokset op i denne familie, og vi har en kær pligt til at tjene vores land og gøre noget godt for Danmark.

– Alle har en pligt over for deres familie og deres venner – at gøre noget for dem. Der bliver ikke talt så meget om pligt, det er som om, at det er blevet noget negativt, men jeg synes, pligt er noget positivt. Vi har pligt til at gøre noget godt for andre og hjælpe andre.

Prinsesse Benedikte har ikke oplevet det som en smerte, at hendes liv og frihed på nogle punkter har været indskrænket, fordi hun haft en pligt og en skæbne, der var fastlagt.

– Ja, vi har nogle begrænsninger, men på den anden side er vi også privilegerede og kan møde interessante mennesker og få gode oplevelser. Det hører absolut til plussiderne.