Judy Gringer får comeback

Den 84-årige skuespiller er på rollelisten i ny film

Offentliggjort Sidst opdateret

Den folkekære skuespiller Judy Gringer er tilbage på det store lærred efter mere end 20 års pause. 

Det skriver SF Studios i en pressemeddelelse.

Den 84-årige skuespiller medvirker i den nye danske film 'Madklubben - Hjemme igen', hvor hun spiller mor til karakteren Marie, der spilles af Kirsten Olesen.

Judy Gringer

Filmen er en efterfølger til biografsuccessen 'Madklubben fra 2020', og følger de tre veninder Marie, Berling og Vanja, som denne gang befinder sig på Sydfyn, hvor de forsøger at stable Fyns største madfestival på benene.

Foruden Judy Gringer tæller rollelisten blandt andre Michael Falch, Kurt Ravn, Troels Lyby, Rasmus Botoft og Mia Lyhne. 

Filmen er instrueret af Charlotte Sachs Bostrup og får premiere i biograferne til efteråret.

Kendte.dk mødte for nylig skuespilleren ved afsløringen af 'Olsen Banden'-statuen i Valby.

- Det går stille og roligt. Jeg klarer mig, og får hjælp af min datter og hendes tre børn, to sønner og en datter. De hjælper blandt andet med indkøb og praktiske ting, fortsatte hun, der bor i københavnske 'Pisserenden'.

Powered by Labrador CMS