Prins Philip er ved godt mod

Hertugen af Edinburgh har nu tilbragt to nætter på hospitalet, efter han blev indlagt af forsigtighedshensyn tirsdag aften

Britiske prins Philip skulle være ved godt mod efter nu at have tilbragt to nætter på King Edward VII Hospital i London. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Adrian Dennis/Pool via REUTERS/File Photo
Britiske prins Philip skulle være ved godt mod efter nu at have tilbragt to nætter på King Edward VII Hospital i London. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Adrian Dennis/Pool via REUTERS/File Photo
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Philip, der er 99 år gammel, er ved godt mod efter nu at have tilbragt to nætter på King Edward VII Hospital i London, hvor han blev indlagt tirsdag aften. Det skriver blandt andet BBC.

Mediet maner samtidig eventuelle tanker om, at indlæggelsen har forbindelse til covid-19 pandemien i jorden, men nævner ikke noget om, hvad prinsen fejler.

Artiklen fortsætter under videoen

Det fremgår desuden, at han skal forblive indlagt i endnu et par dage.

Langt fra første gang

Prins Philip, der jo er ved at være en ‘aldrende’ herre, var også indlagt så sent som i december 2020, hvor han blev udskrevet juleaftensdag. Heller ikke i den situation blev den egentlige årsag præciseret. I stedet lød beskeden på, at det handlede om observation i forbindelsen med en eksisterende lidelse.

Prinsen har ifølge BBC været under lægelig behandling af flere omgange gennem de seneste år. Blandt andet i 2011, hvor det drejede sig om en forsnævring i kranspulsåren, og i 2012 for blærreinfektion. I 2013 blev han opereret i maveregionen.

Prins Philip kan fejre 100 års fødselsdag den 10. juni – forhåbentlig i fin form.

Powered by Labrador CMS