Det ville han ikke svare på
Kronprins Haakon lukkede ned efter særligt spørgsmål
Kronprins Haakon mødte tirsdag formiddag pressen i Trondheim, hvor han for første gang kommenterede den opsigtsvækkende tiltale mod sin stedsøn, Marius Borg Høiby.
- Alle involverede i denne sag synes, at det er udfordrende og vanskeligt, sagde tronfølgeren og understregede samtidig, at kongefamilien vil fortsætte med at passe deres officielle pligter på trods af sagen.

Undgik spørgsmål om ofrene
Et enkelt spørgsmål ønskede Haakon dog ikke at gå ind i.
VG spurgte direkte, om kronprinsen nogensinde var blevet underrettet af ofrene om vold, voldtægt eller andre forhold, som Høiby nu er tiltalt for.
- Hvad angår selve sagen, er der andre, som jeg tror er bedre i stand til at svare, lød det kortfattet fra Haakon, inden han forlod pressekorpset.
Med sagen befinder det norske Kongehus sig i sin største krise nogensinde, da en undersøgelse har vist, at opbakningen til monarkiet er kraftigt svundet ind.
