Viser kæresten frem for første gang
Bagedystværten Timm Vladimir nyder sit nye forhold
Timm Vladimir har for alvor fundet lykken igen.
Efter skilsmissen fra forfatter Katrine Engberg i 2021, kunne den populære Bagedyst-vært i september sidste år afsløre, at han danner par med 38-årige Annemette Holtz, der har en datter fra et tidligere forhold.

Mandag viste parret sig for første gang officielt sammen, da de deltog i madfestivalen 'Copenhagen Cooking' i Kødbyen.
Kærlige blikke
Her var de ikke blege for at dele kærlige blikke, og stille op foran kameraerne.

- Nu skal vi til dessertmiddag om lidt, lød det smilende fra den 56-årige tv-vært til Kendte.dk.
Samtidig kunne han fortælle om den snarlige åbning af sin egen kaffe- og cocktailbar på Nørrebro i København.

Tager det i roligt tempo
Men selv om kærligheden blomstrer, har Timm og Annemette endnu ikke valgt at flytte sammen.
Af praktiske årsager holder de stadig hver deres hjem – hun i Vedbæk og han på Nørrebro.
- Det er 20 minutter med toget, længere er det ikke. Men Annemettes barn er begyndt i skole, så det hele skal lige passe. Vi har ikke travlt – vi nyder det, har bagedystværten tidligere fortalt til Kendte.dk.
Parret virker til at være mere end tilfredse med balancen mellem kærlighed og hverdag, og til 'Copenhagen Cooking' var det tydeligt, at de begge nyder forholdet.
