Se billeder: Nu kan sønnen gå igen

DR-værten Adam Holm kan ånde lettet op efter ulykke

Offentliggjort

Adam Holm deler i et rørende Facebook-opslag, hvordan hans søn Julius pludselig har genvundet evnen til at gå – langt hurtigere end lægerne havde turdet håbe.

- Som ved et trylleslag kan han nu igen vade byen tynd, cykle, muntre sig med sin kæreste og venner som enhver anden vital 19-årig, fortæller DR-værten og viser billeder.

Den 19-årige blev for få uger siden ramt af en uventet lammelse i benene efter en faldulykke.

Prognosen lød på et længere ophold på genoptræningscenter, hvor han langsomt ville kunne begynde at tage sine første skridt.

Men virkeligheden udviklede sig helt anderledes.

Adam Holm fra DR-programmet 'Hvad tror danskerne på: Naturen, bøn og typisk dansk tro?'

Fra mareridt til mirakel

De seneste uger beskriver DR-værten som et forældremareridt ved højlys dag, men tilføjer, at familiens verden på et splitsekund er vendt tilbage til sin vante bane.

- Faktum er, at vores yngste søn, Julius, atter kan gå! Han er simpelthen genopstanden, endda uden mén, skriver han.

Stor tak til Rigshospitalet 

Samtidig retter Holm og familien en hjertelig tak til personalet på Rigshospitalet.

- Fysioterapeuter, sygeplejersker, sosuer og læger har med deres faglige indsigt og daglige opmuntringer været en kolossal trøst, understreger han.

Adam Holm fremhæver også den støtte, familien har fået fra venner, bekendte og fremmede, der har sendt hilsner, gode historier og endda bedt for Julius’ helbred.

En klovn  

Afslutningsvis skriver DR-værten med et glimt i øjet, at sønnens bedring måske skyldes en særlig hilsen:

- Jeg vil ikke helt afvise, at det var en personlig video fra ’Fætter Andreas’ i Klovn, der gjorde det endelige udslag. 

Julius kluklo i hvert fald så meget, at noget i kroppen må være blevet rystet på plads.

Powered by Labrador CMS