Prins Joachim fejres på rund fødselsdag
H.K.H. prins Joachim fylder 50 år. Han fejres på Amalienborg sammen med venner og familie.
Fredag den 7. juni, er det 50 år siden H.K.H. prins Joachim kom til verden. Det markeres blandt andet på Amalienborg, hvor Hendes Majestæt dronning Margrethe, er vært ved en middag med venner og familie. Blandt gæsterne er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Desuden alle dronningens otte børnebørn, skriver Se og Hør.
Prins Joachim, eller Joachim Holger Waldemar Christian, prins til Danmark, greve af Monpezat, som er hans fulde navn, er nummer seks i den danske tronarvefølge. Han tilhører desuden den franske, greveslægt de Laborde de Monpezat gennem sin far afdøde far, Prins Henrik.
Klik rundt i galleriet over artiklen for at se fotos af fødselaren.
Prinsen blev gift første gang den 18. november 1995 i Frederiksborg Slotskirke med prinsesse Alexandra. De blev blev separeret i september 2004 og skilt i april 2005. Sammen har de sønnerne prins Nikolai og prins Felix.
Han blev forlovet med sin nuværende hustru, prinsesse Marie, i oktober 2007. Parret blev gift den 24. maj 2008 i Møgeltønder kirke. Sammen har de sønnen prins Henrik og datteren prinsesse Athena.
Artiklen fortsætter under videoen.
Prins Joachim er uddannet indenfor landbruget og boede og drev landbruget på Schackenborg Slot i Møgeltønder i tidsrummet 1993-2014. I 2014 blev slottet overdraget til en fond, og han flyttede sammen med prinsesse Marie og deres fælles børn til deres nuværende residens på Emiliekildevej i Gentofte.
Han har også en ganske lang militær karriere bag sig. Han startede som rekrut ved Dronningens Livregiment i 1987 og er løbende steget i graderne. I dag har han rang af oberst af reserven.
Lige siden sine drengeår har prins Joachim været fascineret af hurtige biler og motorsport, og i 2000 startede han som aktiv indenfor sporten. Det skete ved Copenhagen Classic Car Cup i år 2000, der blev kørt på Holmen. Den organisatoriske interesse for motorsporten har han også. I 2008 blev han som den første dansker valgt til FIA´s Historic Motor Sport Commission, og i starten af 2010 tiltrådte han som vicepræsident i organisationen.
Prins Joachim og hans familie har valgt at flytte til Frankrig fra september 2019. Her skal han gennemgå en hård, militær uddannelse og gå i skole seks dage om ugen. Uddannelsen vil foregå på det anerkendte franske militærakademi École Militaire i Paris og består af to dele, der afvikles ved henholdsvis Centre des Hautes Études Militaires (CHEM) og Institut des Hautes Études de la Défense Nationale (IHEDN). Det kunne man blandt andet læse om på kendte.dk i en artikel den 30. januar i år.
Festlighederne omkring prinsens runde fødselsdag startede iøvrigt allerede mandag, hvor han blev fejret med både rød løber, koncert og kendte gæster på Bellevue Teateret i Klampenborg.