Ni faldgruber når du spiller på dronningens nytårstale

Dronningens nytårstale er hvert år en glædelig begivenhed for bookmakerne, der skovler penge ind på danskere, der ønsker at tilføre lidt spænding til talen.

Dronningens nytårstale er et populært spilobjekt hos bookmakerne. Foto: Keld Navntoft/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Virtual Reality til odds 50. Snapchat til odds 100. Vodka i Rusland til odds 1.000. Der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan spille penge på, at Dronning Margrethe vil sige i sin traditionsbundne nytårstale den 31. december, skriver Onlinemediet BetXpert.

Talen er et populært spilobjekt hos bookmakerne, hvor flere danskere krydrer nytårsaftens festlige begivenheder med lidt spænding og spil på talen.

Og hos de danske bookmakere er der også ved afslutningen af hvert år grund til at åbne en ekstra flaske champagne, for danskerne er notorisk dårlige til at gætte på, hvad dronningen mon siger.

Mest spillede ord er aldrig nævnt

Eksempelvis er “Søens Folk” de seneste år det mest spillede ord hos Danske Spil, og det har dronningen aldrig sagt. Nogensinde.

BetXpert har analyseret dronningens nytårstaler og har her samlet ni klassiske faldgruber, som man skal undgå, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at skyde nytåret ind med plus på spilkontoen.

Se her, hvorfor dronningen med garanti ikke siger Despacito eller Hugh Hefner, og hvorfor det med stor sandsynlighed også vil være penge direkte ud ad vinduet at spille på ord som “Statsminister”, “Bandekonflikt” og “Ubådsmysterium.”

Faldgruber

1. Klassikeren over dem alle: “Søens folk.” Dronningen kommer næppe til at sige det, for det har hun aldrig gjort. Det var i stedet hendes far, Frederik 9., som benyttede sig af det udtryk. Selvom oddset kan være fristende, er sandsynligheden ganske lille for, at hun siger det.

2. Traditioner og love byder, at regenten er politisk neutral. Derfor er det ikke sandsynligt, at dronningen vil nævne ord som “kommunalvalg”, “fiskekvoter”, “topskat” og lignende i sin tale. Dronningen er dog som regel glad for at tale om emner, der handler om grundlæggende værdier som medmenneskelighed og tryghed.

3. Glem Mopper, Gulddreng og Kim Jong-un. Det er sjældent, at dronningen nævner personnavne, og faktisk er der kun to personer, hvis navn Dronningen har nævnt i sine taler – udover sin familie – nemlig H.C. Andersen og digteren John Donne.

4. Nytårstalen er udformet intelligent og fokuseret og handler om vigtige, varme og universelle ting. Det er fuldstændig utænkeligt, at hun skulle nævne fodboldspillere, Den Store Bagedyst eller andet gossip. Led i stedet efter ord, som relaterer sig til overordnede og menneskelige emner, som tager udgangspunkt i danske forhold.

5. Bøjninger betyder alt. Bøjningsgrader af ord giver nemlig ikke gevinst hos bookmakerne. Et ord som “flygtninge”, vil ikke give gevinst, hvis dronningen siger “flygtningene”. Man kan også nemt forestille sig, at hun ville benytte udtrykket “mennesker på flugt” eller “flygtningestrømme” etc. Det er ikke utænkeligt, at hun kommer ind på emnet, men næppe ordret og i samme bøjning. Vælg derfor helst bøjningsfri ord.

6. Nytårstalen er ikke underholdningsprogrammet “Året der gik”, og dronningen kommer ikke til at gennemgå små og store begivenheder fra det forgangne år. Dronningens tale skal opdrage, opmuntre og sætte gang i befolkningens refleksioner over, hvordan man bedst lever sammen i det danske rige.

7. Nytårstalen forfattes i samarbejde med konsulenter i Statsministeriet. Man kan som regel spotte, hvilke dele af teksten Dronningen selv har skrevet – især famileafsnittet – og hvilke som ministeriet har haft en finger med i. Bemærk i øvrigt, at det er den tekst, som er nedfældet på dronningens papirer, som er afgørende i spillet, og ikke de ord, der kommer ud af hendes mund. Eventuelle fortalelser og improvisation vil ikke tælle med.

8. Dronningens og taleskriverens sprog har udviklet sig siden den første tale i 1972. F.eks. blev ordet “atter” nævnt næsten hvert andet år frem til 2009, men er ikke nævnt siden, hvor det mere moderne ord “igen” er blevet foretrukket. Prins Henriks pensionering har ligeledes ændret hans titel, så han ikke længere nævnes som “Prinsgemalen”, men i stedet “Prins Henrik”. Dronningen bruger de officielle titler.

9. Betting på nytårstalen handler om kognitive indskydelser, impulsindkøb og associationer. Så selvom man er klar over punkt 1-9, så vil mange opleve, at deres hjerne tvinger dem til stædigt at holde fast i sin første indskydelse. Har man først låst sig fast på, at dronningen nævner fx “Donald Trump”, så er man svær at flytte, uanset hvad al fornuft siger. Og det er det, bookmakerne tjener penge på.

Kilde: BetXpert.

Powered by Labrador CMS