TV 2-stjerne skal være far igen

Skuespilleren Thue Ersted Rasmussen, der snart kan ses i syvende sæson af "Sygeplejeskolen", og hans hustru, Katrine, bliver snart forældre for anden gang

Offentliggjort Sidst opdateret

Thue Ersted Rasmussen bliver far igen

Thue Ersted Rasmussen, kendt fra 'Sygeplejeskolen', venter sit andet barn med hustruen Katrine.

Parret, der allerede har sønnen Hugo, glæder sig til familieforøgelsen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Thue Ersted Rasmussen barsler ikke blot med syvende sæson af "Sygeplejeskolen".

Den 40-årige skuespiller skal også være far for anden gang.

Sammen har han og hustruen, Katrine Lynggaard, sønnen Hugo, som kom til verden i 2022.

Kærlighed ved første blik

- Der er endnu en på vej, afslører han på pressemødet forud for sæsonpremieren på "Sygeplejeskolen".

Thue Ersted Rasmussen var på date med sin Katrine i begyndelsen af coronapandemien, og det var kærlighed ved første blik, fortalte han efterfølgende til Billed-Bladet.

- Der fandt vi bare lynhurtigt ud af, at vi kunne godt sammen, sagde han dengang til ugebladet.

Thue Ersted Rasmussen blev sidste sommer smedet sammen med kæresten Katrine Lynggaard. (Arkivfoto).

Friede ved skovsø

I 2022 friede han ved en skovsø i Sverige - samme år blev parret forældre til sønnen Hugo - og sidste sommer blev parret gift.

Thue Ersted Rasmussen er ud over "Sygeplejeskolen" også kendt fra i Xee-serien "Sunday", dramakomediefilmen "Hygge" og fra anden sæson af TV 2-serien "Hvide Sande".

Han er også blandt de danske skuespillere, som har scoret store Hollywood-roller.

I 2021 spillede han skurk i actionbraget "F9", som er den niende film i franchisesuccesen "Fast & Furious".

Powered by Labrador CMS