Holder sig til traditionen

Kong Frederik overrakte æressabelen

Offentliggjort

En gammel tradition blev i går holdt i hævd, da Hans Majestæt Kongen ved en ceremoni på Amalienborg overrakte 'Kongens Æressabel' til premierløjtnant Carl-Frederik Stenholt Bøckel.

Det oplyser Det Danske Kongehus på Instagram.

Siden 1812

Hæderen har været uddelt siden 1812, hvor Frederik 6. indstiftede æressabelen. 

Kong Frederik

Dengang som nu er formålet at hædre Søværnets dygtigste kadet for en særlig indsats.

I dag tildeles æressabelen på baggrund af blandt andet et højt gennemsnit ved gennemførelsen af uddannelsen på Søværnets Officersskole. 

Den bærer inskriptionen 'Af Kongen' sammen med kadettens navn og årstal for endt uddannelse.

Synligt bevis

Med overrækkelsen til Carl-Frederik Stenholt Bøckel videreføres en mere end 200 år gammel tradition, der er et synligt bevis på både faglighed og engagement.

Powered by Labrador CMS