Udgiver noget helt særligt

Fredag den 19. september udgiver sangeren sin nyeste single

Offentliggjort

Rasmus Seebach er på vej med frisk musik til sine mange fans.

På Instagram afslører den populære sanger, at han den 19. september udgiver en ny single.

- Det her har jeg glædet mig vanvittigt meget til at fortælle jer. Fredag d. 19. september udgiver jeg simpelthen en ny sang, skrev han.

Rasmus Seebach

Stolt af nummeret

Seebach lægger ikke skjul på, at han er ekstra stolt af nummeret.

- Når man har skrevet meget musik i sit liv, kan det være en udfordring at finde gnisten i en ny sang. Men jeg har virkelig fundet den. I min optik er denne her sang noget helt særligt, understreger han.

Han opfordrer samtidig sine følgere til at klikke ind via linket i hans bio for at være blandt de første, der får besked, når sangen lander.

- Jeg håber, I har lyst til at lytte med, lyder det fra sangeren.

Powered by Labrador CMS