Kostede på det personlige plan
Alex Høgh Andersen gik ned med stress og måtte have psykologhjælp efter optagelserne af HBO-hittet 'Vikings'
Da Alex Høgh Andersen som 21-årig fik rollen som 'Ivar the Boneless' i HBO-serien 'Vikings', havde han aldrig forestillet sig, hvor meget rollen ville komme til at fylde.
Det, han troede var et halvt års arbejde, endte med at blive fire sæsoner i Irland og en international succes.
Det skriver alt.dk.
Dobbelt så meget

Arbejdet var intenst.
Produktionen krævede 20 episoder pr. sæson, næsten dobbelt så meget som normalt, og kalenderen var pakket med optagelser 11 måneder om året.
Satte sig fysisk
- Jeg havde det ad helvede til, fortæller den nu 31-årige skuespiller til mediet.
Skuespilleren beskriver, hvordan presset og de lange dage i kostume til sidst satte sig fysisk.
Stress og angst tog over, og hans krop reagerede voldsomt.
Efter optagelserne vendte Alex Høgh Andersen tilbage til Danmark, men sygdommen slap ikke med det samme.
Tætte venner
Han kæmpede længe med følgerne, inden han langsomt fik det bedre med hjælp fra psykolog og tætte venner.
I dag er han fri af både stress og angst, men oplevelsen har sat sine spor. Han ser tilbage på perioden som en livsforandrende tid, der både gav ham gennembruddet, og kostede dyrt på det personlige plan.