Lillebror dræbt i trafikulykke

Verdensberømte Frank Oceans lillebror dræbt i trafikulykke i Californien.

Verdensstjerne Frank Ocean, her på Northside Festival fredag den 9. juni 2017, har ikke selv kommenteret på den tragiske ulykke. Men natten til mandag lagde han pludselig en serie fotos af sig selv og sin lillebror på sin Instagram-profil. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En tragedie har ramt den verdensberømte rhythm and blues stjerne og producent Frank Ocean. Han har mistede søndag morgen sin kun 18-årige lillebror Ryan Breaux. Broderen og en to år ældre kammerat blev begge dræbt i en trafikulykke i Thousand Oaks nær Los Angeles, Californien. Det skriver blandt andet ABC News.

Ifølge TV-kanalen tyder efterforskningen på, at de to unge menneskers bil af ukendte årsager er kollideret med et træ i midterrabatten. De blev begge erklæret døde på stedet.

Artiklen fortsætter under videoen

Frank Ocean har ikke selv kommenteret på tragedien, men natten til mandag lagde han pludselig flere billeder af sig selv og sin lillebror på Instagram.

I kommentarfeltet på et opslag  Ryan Breaux delte på sin Instagram-profil så sent som den 25. juli er det samtidig strømmet ind med beskeder og ‘hvil i fred’ hilsener til afdøde.

Ryan Breaux medvirkede på Frank Ocean albummet ‘Blond’, som stjernen udgav i 2016.

Powered by Labrador CMS