Gift efter otte år

Sangeren Freja Kirk og skuespillerinden Sus Wilkins er blevet smedet sammen efter otte års forhold

Det er ikke en brudekjole, Sus Wilkins her har på ved siden af sin hustru, Freja Kirk. Parret ses her til sidste års udgave af Danish Rainbow Awards i Cirkusbygningen i København. (Arkivfoto)
Det er ikke en brudekjole, Sus Wilkins her har på ved siden af sin hustru, Freja Kirk. Parret ses her til sidste års udgave af Danish Rainbow Awards i Cirkusbygningen i København. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Efter otte års forhold er kærligheden kulmineret mellem det danske kendispar Sus Wilkins og Freja Kirk.

Den 32-årige dansk-amerikanske skuespillerinde og model har nemlig sagt ja til sin forlovede, den 34-årige sanger og tidligere Voice-deltager Freja Kirk.

Det afslører Sus Wilkins i en række stories på sin Instagram-profil.

Parret har været sammen siden sommeren 2013 og mødte i sin tid hinanden gennem et tv-program, hvori Freja Kirk optrådte, og Sus Wilkins var på scenen som danser.

Sus Wilkins har tidligere fortalt i et interview med Alt for damerne, at hun aldrig havde haft en kvindelig kæreste, før at hun mødte Freja Kirk, og at hun aldrig havde været så forelsket før som i hende.

- Jeg faldt for hele Frejas aura. Jeg følte, at hun var så selvsikker og så rolig, hvilede så meget i sit talent og i sig selv. Hun er også totalt drengerøv, hvilket jeg bare elsker! Og hun tog mig bare på eventyr.

- Det var så magisk at være sammen med hende, at jeg glemte alt om tid og sted, sagde Sus Wilkins tidligere på året i et interview med magasinet.

Sus Wilkins har tidligere fortalt i et interview med magasinet Alt for damerne, at hun aldrig havde kysset en kvinde, før at hun kyssede Freja Kirk. (Arkivfoto)
Sus Wilkins har tidligere fortalt i et interview med magasinet Alt for damerne, at hun aldrig havde kysset en kvinde, før at hun kyssede Freja Kirk. (Arkivfoto)

Der har dog været knas i kærligheden. Parret har tidligere flyttet kortvarigt fra hinanden og været i parterapi. Men de genfandt gnisten, og det var i eventyrlige omgivelser, at Freja Kirk friede til sin Sus i julen 2018.

Efter tre uger til søs som en del af besætningen i Kanal 5-programmet "Over Atlanten" gik Sus Wilkins i land på den caribiske Antigua, og her tog Freja Kirk imod hende med en glimtende guldring og det store spørgsmål: Vil du gifte dig med mig?

Brylluppet skulle have stået sidste sommer i Italien, men coronapandemien forpurrede planerne.

Nu er det altså lykkedes.

Powered by Labrador CMS